Workshop om den nye udbudslov

I samarbejde med It-Branchen og DI Digital inviterer KOMBIT it-leverandørmarkedet til erfaringsudveksling om den nye udbudslov.

Tid: 

6. juni 2016 - 13:00 til 15:30

Sted: 

KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S

Målgruppe: 

It-leverandører med erfaring inden for udbud og forhandling på beslutningstagerniveau (fx jurister eller bid directors).

Tilmelding: 

Workshoppen er fyldt og der er derfor lukket for tilmelding (13/05-2016). Skriv til chefkonsulent Helle Dalgaard på [email protected], hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste.

Den nye udbudslov trådte i kraft d. 1. januar 2016 og giver nye muligheder for offentlige udbud, herunder en række nye udbudsformer.

Derfor inviterer KOMBIT nu, i samarbejde med brancheorganisationerne DI Digital og IT-Branchen, til en dialogbaseret workshop omkring anvendelse af den nye udbudslov.

Med workshoppen ønsker KOMBIT at inddrage it-leverandørernes synspunkter og erfaringer vedr. de nye muligheder i udbudsloven, herunder særligt anvendelsen af de nye udbudsformer, så KOMBIT også fremover kan sikre gennemsigtighed og konkurrenceudsættelse.

På workshoppen vil KOMBIT desuden informere om KOMBITs strategier og hensigter på udbudsområdet, herunder hvordan KOMBIT agter at strukturere kommende udbud såvel juridisk som kommercielt.

Foreløbigt program

  1. Velkomst v. chefjurist Laila Barslund Pedersen
  2. Forventninger til KOMBITs strategi for anvendelse af den nye udbudslov v. jurist Kenneth Elmegaard Borgstrøm
  3. Cases baseret på erfaringer med dialogbaserede udbudsformer v. gæsteoplægsholder(e) (TBA)
  4. ”Ø-hop” med temaer for den nye udbudslov (alle)
  5. Afrunding v. KOMBIT

Tid, sted og tilmelding

Workshoppen foregår hos KOMBIT i Halfdansgade 8, 2300 København S mandag d. 6. juni kl. 13-15.30. Registrering sker i receptionen.

Workshoppen henvender sig til it-leverandører med erfaring inden for udbud og forhandling på beslutningstagerniveau (fx chefjurist eller bid director).

Der er max 30 pladser på workshoppen, og de fyldes efter først til mølle-princippet. Bemærk, at der kun kan tilmeldes én deltager pr. virksomhed. 

Workshoppen er fyldt og der er derfor lukket for tilmelding (13/05-2016). Skriv til chefkonsulent Helle Dalgaard på [email protected], hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste.

Vi ser frem til at mødes med jer til en inspirerende dag med erfaringsudveksling omkring den nye udbudslov.