FLIS - Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem

FLIS er infrastruktur og et strategisk styringsredskab, der anvendes på kommunalt og tværkommunalt plan.

FLIS er en infrastruktur til fælleskommunal benchmark- og ledelsesinformation. Kommunerne får adgang til beregninger af nøgletal og rådata på laveste registreringsniveau.

Med FLIS kan man lave benchmark internt i kommunen og mod andre kommuner, geografiske regioner og landsgennemsnit. Det er muligt at udvælge de mest sammenlignelige kommuner, dvs. kommuner, der har mest ensar­tede rammevilkår som eksempelvis samme størrelse eller demografiske fordeling.

FLIS-data kan nedbrydes til den enkelte kontering eller individ, så der kan kobles mellem kommunens strategiske mål og de faktiske indsatser. FLIS indeholder desuden historiske data, som kan beskrive udviklingen over tid.

Omfattende datagrundlag

90 kommuner bruger i dag FLIS, som består af følgende dataområder:

  • Borger, Økonomi, Personale/fravær
  • Skole
  • Ældre/Omsorg
  • Voksen/handicappede
  • Udsatte Børn & Unge
  • Beskæftigelse
  • Sundhed.

For disse områder findes der mere end 1.200 nøgletal.

Løsningen trækker data direkte fra kommunernes økonomi- og fagsystemer og består af tre elementer – et datavarehus, en datainfrastruktur samt en åben portal og en lukket administrationsportal for hver enkelt kommune - eflis.dk. Her er der vejledninger målrettet kommuner og leverandører om, hvordan man bestiller datapakker, oversigt over tidligere og kommende releases, ændringsanmodninger, driftinformation og meget mere.

Driftstatus

På eflis.dk kan kommuner og leverandører altid følge den aktuelle driftstatus på månedsindlæsninger, nøgletal osv. Det er også her, man kan melde fejl og ændringsønsker ind. Klik her for at se driftstatus. 

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektleder
7268 8129

Du er velkommen til at skrive til FLIS-projektet på: [email protected]