FAQ på forsinkelse af monopolbruddet

Kommunernes spørgsmål vedr. KMD’s forsinkelser er nu opdateret i monopolbrudsprogrammets FAQ.

I sidste uge annoncerede KMD, at de bliver mindst tre måneder forsinket på Kommunernes Sygedagpengesystem og på afgørende dele af Støttesystemerne.

KOMBIT afventer en tilbagemelding på, hvordan KMD vil håndtere de udfordringer, der har givet anledning til forsinkelserne, og vil på den baggrund analysere de forretningsmæssige konsekvenser for de øvrige monopolbrudsprojekter og Udbetaling Danmarks konkurrenceudsættelsesprogram.

Vi er opmærksomme på, at kommunerne efterspørger rettidig information, når der er ændringer til eksisterende planer. Vi vil derfor, så snart det er muligt, orientere om konsekvenserne for tidsplaner og økonomi og forsøge at besvare de spørgsmål, kommunerne stiller om forsinkelserne. Det foregår løbende via vores FAQ om monopolbruddet.

Opdateret FAQ

Den første opdatering af FAQ‘en er nu tilgængelig og indeholder spørgsmål og svar om tidsplan og udrulning.

Følgende spørgsmål er inkluderet i denne opdatering:

Udover den overordnede FAQ om forsinkelserne vil de enkelte projekter under monopolbruddet fortsat kommunikere direkte til kommunerne om forhold, der er specifikke for deres projekt.

Hvis du har spørgsmål til forsinkelserne, er du velkommen til at kontakte de enkelte projekter eller monopolbrudsprogrammet på [email protected].

 

Kontakt

Projektchef
3334 9433