KOMBIT inviterer til teknisk dialog om SAPA

KOMBIT er nu så langt i processen, at leverandørerne inviteres til en dialog omkring afklaring af de sidste udfordringer og uafklarede punkter.

Kravspecifikationen har i april været i høring ude i kommunerne og er efterfølgende blevet gennemgået hen over tre dage på feedbackseminarer i maj. Processen har sikret en bred og solid opbakning fra kommunerne, samt et solidt kravspecifikationsmateriale. Som sidste skridt i forberedelsen af udbuddet inviterer KOMBIT alle interesserede leverandører til en teknisk dialog om SAPA.

Dialog skal give overblik og viden

Formålet med den tekniske dialog med leverandørerne er bl.a. at give SAPA-projektet og KOMBIT:

  • inspiration og viden om de tekniske muligheder og udfordringer
  • et billede af de kommercielle barrierer set fra leverandørsiden
  • et overslag over den forventede udviklingstid

Materialer og tilmelding

Forud for dialogen offentliggøres materialet samt en række spørgsmål på SAPAs hjemmeside for leverandører. Tilmeldte leverandører modtager advisering herom.

Tid og sted:

Den tekniske dialog foregår fra d.16 - d.18. september i KOMBIT. Alle møder er af 1 time og 15 minutters varighed.

Møderne bookes efter ’først til mølle’ princippet. For tilmelding og yderligere information kontakt venligst Konsulent, Simon Mark Pedersen på telefon 2448 5538 eller mail [email protected].

 

Kontakt

Senior it-konsulent
3334 9438