Monopolbrudsmateriale klar til kommunale topledere

Se tre kommunale topledere fortælle om deres arbejde med monopolbruddet i en ny film.

I takt med at monopolbruddet skrider fremad, bliver det i tiltagende grad vigtigere med kommunalt topledelsesfokus på opgaven.

I en ny film fortæller tre kommunale topledere om deres arbejde med monopolbruddet. Filmen suppleres af en præsentation om monopolbruddet målrettet de kommunale topledelser og øvrige interesserede.

Formålet med materialet er at give kommunerne målrettet materiale til at understøtte den lokale dialog med topledelsen om monopolbruddet.

Udbredelse af materialet

Filmen og præsentationen er udsendt til landets it-/digitaliseringschefer og programledere for monopolbruddet. It-/digitaliseringschefer og programledere spiller en vigtig rolle i forhold til at bære materialet ind til topledelserne. Bemærk at der til inspiration for den lokale dialog findes omfangsrige noter i præsentationen.

KOMBITs kommuneansvarlige vil endvidere gøre opmærksom på materialet, når der gennemføres møder med kommunerne i den kommende tid.

Hovedbudskaber

Topchefernes mest centrale budskaber i materialet er, at monopolbruddet

  • Kræver topledelsesfokus
  • Stiller krav til kompetenceniveauet lokalt og allokering af ressourcer
  • Kan gennemføres i samarbejde med andre kommuner
  • Rummer væsentlige potentialer på både kort og langt sigt.

Eventuelle spørgsmål og kommentarer til materialet kan sendes til [email protected]

 

Kontakt

Projektchef
3334 9433