Opdateret overblik til implementering af SAPA

KOMBIT lancerer nu en ny version af ‘SAPA-temaoverblik’ samt det nye overbliksdiagram ‘Ind i SAPA’.

KOMBIT lancerede den 10. marts 2016 det udrulningsoverblik, som viser, hvilken udrulningsbølge hver kommune forventeligt vil indgå i for udrulningen af bl.a. SAPA. Information om dette findes her.

I materialet kan man også se det overordnede udrulningsforløb for SAPA, som beskriver hver kommunes placering i udrulningsbølger og centrale milepæle i udrulningen af SAPA.

Kommunernes udrulning af SAPA

Udrulningen af SAPA i kommunerne kræver, at kommunerne afsætter de fornødne ressourcer til arbejdet og planlægger og gennemfører de relevante aktiviteter. For at give input til kommunernes arbejde med implementering og udrulning offentliggør KOMBIT nu to overbliksdokumenter.

Det ene 'SAPA-temaoverblik' er en opdateret udgave af et overbliksdokument, der har ligget i dokumentbiblioteket siden juni 2015. Her kan kommunerne orientere sig i, hvilke aktiviteter man skal igennem for at implementere SAPA.

Det andet overbliksdokument ‘Ind i SAPA – Organisatorisk & Teknisk’ er nyt, og viser de overordnede aktiviteter, som en kommune skal gennemføre i forbindelse med udrulningen af SAPA. Det drejer sig bl.a. om at lave en lokal snitfladestrategi samt udvikle en strategi for ibrugtagning af SAPA i forskellige grene af kommunen (SAPA Entré-strategi).

Der vil løbende blive offentliggjort redskaber til at understøtte kommunernes gennemførelse af aktiviteterne, og dette vil fremgå af opdaterede udgaver af ‘Ind i SAPA – Organisatorisk & Teknisk’.

Kommende produkter til kommunerne

I andet kvartal offentliggør KOMBIT en udrulningshåndbog for SAPA. Her vil der være et samlet og mere dybdegående overblik over de opgaver, som KOMBIT stiller kommunerne for at kunne gennemføre udrulning af SAPA. Opgaverne vil endvidere blive oprettet og beskrevet i KIGO.

Eventuelle spørgsmål kan som altid rettes til [email protected].

 

Kontakt

Chefkonsulent / Implementering
3268 0434