Teknisk dialog om Støttesystemerne

KOMBIT inviterer fra d. 17. til d. 28. juni til teknisk dialog om de fælleskommunale Støttesystemer i Rammearkitekturen.

KOMBIT er nu så langt i processen med Støttesystemerne, at der inviteres til afklaring af de sidste tekniske og forretningsmæssige udfordringer og muligheder igennem en teknisk dialog. Kravspecifikationerne til de fælleskommunale Støttesystemer har allerede været i review; processen forløb over to dage i Snekkersten d. 17 og 18. april, sideløbende med at leverandørerne også havde mulighed for at indsende deres skriftlige kommentarer frem til d. 11. april. KOMBIT har efterfølgende behandlet alle indkomne kommentarer og input og - i det omfang, det har været muligt - indarbejdet det i kravspecifikationsmaterialet.

I forberedelsen af udbuddet inviterer KOMBIT nu alle interesserede leverandører til en teknisk dialog om støttesystemerne. I den kommende uge offentliggøres derfor en række spørgsmål på KOMBITs hjemmeside, der ønskes besvaret igennem dialogen.

Den tekniske dialog forløber fra d. 17. til d. 28. juni hos KOMBIT, og møderne vil blive booket efter først-til-mølle princippet. Tilmeldingen er lukket. For yderligere information kontakt venligst konsulent Simon Mark Pedersen på 2448 5538 eller [email protected].

 

Kontakt

Senior it-konsulent
3334 9438