Tidsplanen for monopolbruddet er opdateret

KOMBIT genbesøger hver tredje måned tidsplanen for monopolbruddet, og den eksisterende plan fastholdes, og er derfor uændret for KOMBITs projekter.

KOMBIT opdaterer tidsplanen for monopolbruddet hver tredje måned for at sikre, at tidsplanen er så aktuel og retvisende som muligt. 

Ved den seneste gennemgang af tidsplanen har monopolbrudsprojekterne i KOMBIT ikke fundet grund til at justere tidsplanen til trods for, at testmiljøet til at teste integrationer mellem Støttesystemerne og Serviceplatformen har haft opstartsvanskeligheder.

Der er ingen tvivl om, at tidsplanen fortsat er ambitiøs. KOMBIT har ved opdateringen vurderet leverandørernes konkrete leveranceplaner og det dertilhørende risikobillede.

Såfremt vi fremadrettet ser ændringer i leveranceplanerne eller risikobilledet, vil justeringer naturligvis komme på tale.

Se tidsplanen her.

Tidsplanen for Udbetaling Danmarks projekter er opdateret

Tidsplanen for Udbetaling Danmarks (UDK) projekter i tidsplanen er justeret på baggrund af afsluttede afklaringsfaser for Barsels- og Pensionsprojekterne. Der er endvidere tilføjet en implementeringsfase for alle fire UDK-projekter.

Eventuelle spørgsmål til UDKs del af tidsplanen kan sendes til underdirektør Hans Christian Jelstrup på [email protected].

Næste opdatering af tidsplanen

KOMBIT og Udbetaling Danmark opdaterer tidsplanen på ny i april 2016.

 

Kontakt

Projektchef
3334 9433