Mit Sygefravær

Mit Sygefravær er den obligatoriske selvbetjeningsløsning for sygemeldte borgere.

Den 1. juni 2015 gik den borgervendte selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær i drift på Borger.dk, og den 1. december 2015 blev løsningen obligatorisk at bruge.

Mit Sygefravær indgik i KOMBITs genudbud af NemRefusion. KMD vandt genudbuddet af NemRefusion og vandt derigennem også optionen på udvikling og drift af selvbetjeningsløsningen.

I Mit Sygefravær kan den sygemeldte:

  • Kommentere arbejdsgivers oplysninger
  • Anmode om sygedagpenge
  • Udfylde oplysningsskema
  • Se historik for dokumenter/korrespondance med kommunen
  • Raskmelde sig
  • Uploade dokumentation til sin sag
  • Se hvem, der er kommunens databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Selvbetjening for virksomheder, a-kasser og selvstændige på sygedagpengeområdet er i dag obligatorisk og sker via den fælleskommunale, lovfæstede indberetningsløsning, NemRefusion. Frem til lanceringen af Mit Sygefravær har der ikke været en tilsvarende selvbetjeningsløsning for borgere. I økonomiaftalen for 2015 blev borgervendt selvbetjening på sygedagpengeområdet obligatorisk som del af den såkaldte bølge 4 med virkning fra 1. december 2015 - men kommunerne har allerede taget løsningen i brug 1. juni 2015.

Når kommunerne bliver tilkoblet det nye fagsystem KSD (Kommunernes Sygedagpengesystem), vil der være integration til Mit Sygefravær.

 

Kommunehenvendelser:

Har du spørgsmål eller ændringsønsker?
Så er du velkommen til at kontakte projektet på [email protected]

Ved supportspørgsmål kan kommunerne kontakte KMD:

Mail: [email protected]
Tlf. 4460 3953

Borgerhenvendelser:
Borgere kan rette henvendelse til deres bopælskommune.